Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ved tekstanmærkning etableres materiel hjemmel til en midlertidig tilskudsordning vedrørende et retursystem for brandbare kølemidler.
Sagen udmønter den politiske aftale af 13. juni 2017 mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om deludmøntning af den grønne pulje. Der er tidligere etableret bevillingsmæssig hjemmel til ordningen, men ministeriet mangler den nødvendige materielle hjemmel til at fastlægge vilkår for tilskudsmodtagelse.
Hjemlen bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at bestemme modtagerkreds, ansøgningsfrister, prioritering, kontrol, regnskab, revision samt klagefrister. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til Miljøstyrelsen. Udgiften på 2,5 mio. kr. i 2017 afholdes under bevillingen § 24.51.01. Miljøstyrelsen. Aktstykket har til formål at muliggøre igangsættelse af tilskudsordningen i 2017 som planlagt.
Konti på finansloven 2017, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2017.