Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende 337,7 mio. kr. (2013-prisniveau) til etape 2 af projektet om restaurering og modernisering af De Gule Stokke i Nyboder.
- Projektet omfatter renovering af 53 huse med i alt 83 lejemål ud af de samlede 616 lejemål i De Gule Stokke.
- A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er indstillet på at bevilege op til 227 mio. kr. til gennemførelsen, hvilket reducerer den reelle statslige udgift til ca. 130 mio. kr.
- Renoveringen skal sikre tidssvarende boliger til personel under uddannelse på forsvarets skoler i Københavnsområdet samt til udstationeret personel og deres familier, og bidrage til et campusområde for forsvarsstuderende.
- Bygningerne lider under fugtproblemer og ringe isolering, hvorfor der er behov for bygningsmæssig restaurering. Der er afsat ca. 75 mio. kr. i projektreserve til inddækning af risici.
- Udgiften afholdes af bevillingen på § 12.21.13 Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder.
- Aktstykket var oprindeligt fortroligt af hensyn til statens forhandlingsposition ved kontraktindgåelse, men fortroligheden blev ophævet i marts 2018.