Erhvervsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Finanstilsynet i 2019 afholder udgifter på 63,7 mio. kr. til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Merudgifterne finansieres fuldt ud gennem afgifter fra de virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. lov om finansiel virksomhed kapitel 22.
Initiativet udmønter en politisk aftale indgået den 27. marts 2019 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Formålet er at styrke Finanstilsynet med en mere udførende og aggressiv tilsynsmetode med fokus på forebyggelse samt sager med formodning om alvorlig finansiel kriminalitet, herunder hvidvask. Styrkelsen begrundes med de seneste sager om hvidvask, herunder Danske Bank-sagen.
De økonomiske dispositioner fordeler sig over fire år som følger:
Ressourcerne anvendes primært på:
Samtidig gennemføres en organisatorisk ændring i Finanstilsynet med etablering af en ny søjle for ”Finansiel kriminalitet og adfærdstilsyn”. Merudgiften på 63,7 mio. kr. i 2019 indeholder 18,6 mio. kr. i lønsum og 45,1 mio. kr. i andre ordinære driftsomkostninger. Sagen forelægges Finansudvalget med henblik på optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling for 2019.
Konti på finansloven 2019, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2019.