Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af 23,1 mio. kr. i 2018 til dækning af udgifter vedrørende etableringen af en midlertidig politiskole i det vestlige Danmark. Midlerne overføres til kapitlet for Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. og finansieres fra den på finansloven opførte reserve til politiskole i det vestlige Danmark.
Initiativet er en del af flerårsaftalen "Et styrket politi. Et tryggere Danmark" (2016-2019), der bl.a. indeholder krav om et nyt uddannelsescenter i Vestdanmark for at sikre bedre geografisk balance og imødekomme fremtidige behov. Da det endelige Uddannelsescenter Vest (UCV) først forventes klar i slutningen af 2020, blev det besluttet at etablere et Midlertidigt Uddannelsescenter Vest (MUCV) på Ryes Kaserne i Fredericia som en mellemløsning. De første studerende startede på MUCV i oktober 2018, og centret forventes at fungere indtil udgangen af 2020.
De samlede forventede udgifter til MUCV i perioden 2018-2020 beløber sig til 97,2 mio. kr., hvoraf de 23,1 mio. kr. vedrører 2018. Aktstykket forelægges, da udgifterne er afholdt i 2018. Finansministeriets tilslutning til forslagets økonomiske dispositioner foreligger.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2018.