Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en udvidelse af den eksisterende garantiordning for små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) som følge af COVID-19-pandemien. Aktstykket udmønter den politiske aftale om COVID-19-initiativer af 19. marts 2020, der er indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier.
Ordningen administreres af Vækstfonden og målrettes SMV’ere, der har eller forventer et omsætningstab på mindst 30 pct. som følge af pandemien. Staten garanterer for op til 70 pct. af pengeinstitutters og leasingelskabers udlån til disse virksomheder. Garantirammen forhøjes fra 3.360 mio. kr. til 17.500 mio. kr., hvilket understøtter samlet set udlån for op til 25.000 mio. kr. Den statslige tabsramme øges fra 1.041,6 mio. kr. til 5.425,0 mio. kr., mens statens hæftelse ud over tabsrammen stiger til 12.075,0 mio. kr. Der tilføres 4.383,4 mio. kr. til Erhvervsministeriets bevilling til dækning af det forventede tab. Ordningen gælder også for SMV’ere på Færøerne og i Grønland. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 23. marts 2020.
Konti på finansloven 2020, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2020.