Kulturministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til en tillægsbevilling på i alt 44,0 mio. kr. som led i udvidelsen af de midlertidige kompensationsordninger for COVID-19 til at omfatte kommunale institutioner med driftstilskud fra ministeriet samt seks navngivne kommunale koncert- og kulturhuse.
- Ordningen er et udmøntning af Aftale om kompensationsordning til særligt nødlidende Kulturinstitutioner mv. indgået den 18. april 2020 mellem regeringen og alle folketingspartier.
- Kompensationen dækker lønomkostninger til fyringstruede medarbejdere og faste omkostninger for statsanerkendte, kommunalt ejede museer samt Værket Randers, Musikhuset Aarhus, Vejle Musikteater, Musikteatret Albertslund, Ringsted Kongrescenter og Kulturværftet Helsingør.
- Ansøgninger indgives til Slots- og Kulturstyrelsen, der modtager 1,3 mio. kr. i administrationsmidler. De øvrige 42,7 mio. kr. henføres til selve kompensationsordningen.
- Der søges hjemmel til endelig afregning i 2021, hvilket kan indebære op- eller nedregulering baseret på efterfølgende kontrol.
- Udgifterne håndteres ved direkte opskrivning af bevillingen uden modgående reduktion pga. pandemien. Der tages forbehold for EU-Kommissionens godkendelse jf. statsstøttereglerne.