Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Danmark som led i deltagelse i EU-instrumentet SURE (Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency) udsteder en statsgaranti til Kommissionen for at understøtte nationale lønkompensationsordninger i lyset af COVID-19-krisen.
Sagen indeholder følgende hovedpunkter:
- Der etableres hjemmel til garantistillelse på ca. 563,84 mio. euro (ca. 4.206,44 mio. kr.), hvilket svarer til Danmarks andel af EU-landenes bruttonationalindkomst.
- Garantien er ubetinget og uigenkaldelig og skal opretholdes, indtil alle af Kommissionen optagne lån under instrumentet er tilbagebetalt, senest den 31. december 2053.
- Der afsættes en årlig risikopræmie på 0,3 pct. af Danmarks andel af lånebeløbet. For 2020 fastsættes udgiften til 29,5 mio. kr., som modsvares af en tilsvarende indtægt.
- Instrumentet har en samlet ramme på op til 100 mia. euro, hvoraf de nationale garantier fra medlemsstaterne udgør 25 mia. euro. Lån kan ydes frem til den 31. december 2022, med mulighed for forlængelse.
- Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 18. juni 2020 med undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer.