Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en overførsel af 50 mio. kr. i 2020 til finansiering af varslingsindsatser ved større afskedigelser.
- Midlerne overføres fra § 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag til § 17.46.14 Indsats ved større afskedigelser.
- Behovet for ekstra bevilling skyldes, at udbruddet af COVID-19 har medført flere større afskedigelser end normalt, hvilket har øget efterspørgslen på tilskud til varslingsindsatser.
- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at de 50 mio. kr. er nødvendige for at sikre finansiering af alle kvalificerede ansøgninger i 2020. Skønnet baseres på kendte sager i de regionale arbejdsmarkedskontorer samt et estimat for forbruget i andet halvår af 2020.
- Det bemærkes, at skønnet er behæftet med usikkerhed, bl.a. set i lyset af lønkompensationsordningens ophør.
- Finansudvalget havde tidligere i aktstykke 240 bevilliget 25 mio. kr. i ekstra midler til samme formål.
- Finansministeriet giver sin tilslutning til forslaget.