Kulturministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til forlængelse af den midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst frem til og med 31. oktober 2020 som led i udmøntningen af aftalen om bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af erhvervs-, idræts- og kulturliv.
- Ordningen yder kompensation til kunstnere, der er ramt af COVID-19-relaterede restriktioner såsom forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud på over 500 personer, grænselukninger eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
- Udgifterne til udbetaling af kompensation og administration afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger henholdsvis på § 21.11.69 og § 21.11.11.
- Såfremt restriktionerne fortsætter efter 31. oktober 2020, kan ordningen forlænges senest frem til 31. december 2020, hvorefter Finansudvalget orienteres via et orienterende aktstykke.
- Der søges hjemmel til endelig afregning af kompensationsbeløbene i 2021, hvilket kan indebære op- eller nedregulering baseret på kontrol af det faktiske indtægstab.
- Støtten udbetales i henhold til EU’s de minimis-forordning.