Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en yderligere forlængelse af ordningen i aktstykke 121, der giver hjemmel til tilskud til fælles erhvervsfremstød, som er blevet aflyst eller reduceret på grund af COVID-19.
- Ordningen forlænges fra 31. august 2020 til 31. december 2020 med tilbagevirkende kraft fra 31. august 2020.
- Udenrigsministeriet kan dække op til 50 pct. af de allerede afholdte udgifter ved aflysning eller reduktion af fremstødene. Tilskuddet administreres af eksterne koordinater, typisk erhvervsorganisationer.
- Udgiften afholdes inden for bevillingen under § 06.41.03 "Særlige eksportfremmetilskud" på finansloven for 2020, der er på 34,7 mio. kr.
- Det vurderes, at udgifterne højst vil beløbe sig til 10,4 mio. kr. for perioden frem til 31. december 2020, hvilket er en justering opad fra tidligere forventninger på 2,6 mio. kr., idet flere tilsagn er flyttet til slutningen af året.
- Finansministeriet har givet sin tilslutning til sagen, og Finansudvalget har tiltrådt aktstykket den 24. september 2020.