Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til igangsættelse af dekommissioneringen af Behandlingsstationen og de tilhørende lagre på Forskningscenter Risø samt til bevillinger til arbejdet med en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald.
Sagen vedrører følgende hovedpunkter:
- Dekommissionering af Behandlingsstationen: De samlede udgifter til dekommissionering og forberedelse af affald til den nye opgraderede lagerfacilitet (NOL) er vurderet til 141,0 mio. kr. i perioden 2019 - 2024. Beløbet dækker bl.a. flytning af driftsanlæg, demontering, udvidelse af mellemlageret i bygning 249, indkøb af containere og ekstra afskærmning. Projektet forventes afsluttet ultimo 2024.
- Langsigtet løsning for radioaktivt affald: Der søges tilladelse til at overføre 1,5 mio. kr. i 2019 til Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Midlerne anvendes til strålebeskyttelsesmyndighedens tilsyn, fastsættelse af myndighedskrav til ny lagerfacilitet samt opretholdelse af de nukleare tilsynsmyndigheders kompetencer. Dette udmønter Folketingets beslutning fra maj 2018 om en langsigtet løsning, herunder et slutdepot der skal tages i brug senest i 2073.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 19. december 2019.