Erhvervsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til afsættelse af bevilling til udbetaling af kompensation fra de generelle kompensationsordninger som følge af COVID-19 for perioden fra den 8. februar 2021 til og med den 28. februar 2021. Sagen vedrører en forlængelse af ordningerne i takt med, at de skærpede restriktioner er udvidet frem til slutningen af februar 2021.
Der søges om følgende dispositioner på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021:
Udgifterne optages direkte uden modgående reduktion. Aktstykket indeholder desuden hjemmel til endelig afregning af kompensationen i 2022, hvilket kan indebære op- eller nedregulering af de i 2021 udbetalte beløb efter afrapportering og kontrol. Støtteloftene pr. virksomhed forhøjes samtidig i henhold til EU-kommissionens Temporary Framework, således at loftet stiger fra ca. 22,5 mio. kr. til ca. 75 mio. kr. for større virksomheder og fra ca. 6 mio. kr. til ca. 13,5 mio. kr. for mindre virksomheder frem til den 31. december 2021. Der tages forbehold for statsstøttegodkendelse.
Konti på finansloven 2021, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2021.