Indenrigs- og Boligministeriet tilbagetrækker aktstykke 170 om refusion i huslejebetalingen til Fonden Fristaden Christiania.
Det oprindelige forslag indeholdt en anmodning til Finansudvalget om tilslutning til, at Bygningsstyrelsen ydede Fonden Fristaden Christiania en refusion på 2,5 mio. kr. i huslejebetaling samt et tilskud på op til 0,5 mio. kr. til aflønning af gadeplansmedarbejdere som følge af COVID-19-pandemien. Formålet med refusionen var at muliggøre huslejenedsættelse for virksomheder på Christiania, der ifølge fonden ikke kunne søge eksisterende hjælpeordninger på grund af fælleskabet særlige struktur. Tilskuddet til gadeplansmedarbejdere havde til formål at sikre overholdelse af det midlertidige opholdsforbud i Pusher Street og Green Light District samt andre forsamlingsrestriktioner.
Aktstykket tilbagetrækkes på baggrund af nye oplysninger vedrørende adgangen til kompensationsordninger for virksomheder og kulturinstitutioner på Christiania. Ministeriet påtænker at genfremsætte et revideret forslag, hvis en nærmere afdækning af forholdene begrunder dette.
Konti på finansloven 2021, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2021.