Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en tillægsbevilling på 85,0 mio. kr. i finansåret 2020 til Pulje til refusionsordning på billetter til kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter. Merudgiften skyldes, at rabatteringsordningen fra Aftale om sommerpakken har været mere efterspurgt end forventet, hvilket har medført et højere antal ansøgninger om refusion for halve entrepriser og rabat på sommercamps.
Den oprindelige bevilling på 181,7 mio. kr., der blev afsat via aktstykke 247 af juni 2020, var behæftet med usikkerhed omkring det endelige udgiftstræk. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer ordningen og anslår nu et merforbrug på ca. 85,0 mio. kr. Udgiften finansieres af midlerne på § 35.11.01 vedrørende merudgifter ved nye bevillingsforslag. Den præcise efterregulering vil først foreligge, når regnskabsbehandlingen er afsluttet i løbet af december 2020 og starten af 2021, hvorefter hjemmel hertil søges i finanslovforslaget for 2021.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2020.