Kulturministeriet søger bevillingsmæssig hjemmel til at forlænge den generelle lønkompensationsordning samt indføre en omstillingsperiode for virksomheder og institutioner, der er omfattet af forbud mod at holde åbent. Forlængelsen gælder for perioden fra 6. april 2021 til og med 30. juni 2021 og sker i forlængelse af rammeaftalen om genåbningen af Danmark.
- Der anmodes om tilførsel af 78,2 mio. kr. til Kulturministeriets område til dækning af merudgifter vedrørende kompensation for nævnte periode. Udgifterne håndteres ved direkte opskrivning uden modgående finansiering.
- Allerede afsatte midler på Beskæftigelsesministeriets og Social- og Ældreministeriets område kan anvendes til udbetaling af kompensation for samme periode.
- Institutioner med offentligt driftstilskud samt kommunale kulturinstitutioner kan modtage lønkompensation i en omstillingsperiode på syv kalenderdage efter ophævelse af lukkeforbud.
- Den endelige afregning af kompensationen foretages i 2022, hvilket indebærer mulighed for op- eller nedregulering af de i 2021 udbetalte beløb.