Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til anvendelse af 72,0 mio. kr. i perioden 2019-2020 til anskaffelse af 717 stk. 76 mm røgkastersystemer til indbygning i Hærens taktiske køretøjsflåde. Aktstykket, der oprindeligt var fortroligt, blev offentliggjort efter ophævelse af fortroligheden ved ministerens skrivelse af 29. oktober 2020.
De nye systemer skal erstatte forældede røgkastere på bl.a. pansrede mandskabsvogne, lastvogne og Wisent I-kampvogne samt monteres på kommende køretøjer og våbenplatforme. Røgkasterne har til formål at begrænse modpartens muligheder for at træffe køretøjet via spontan røgsløring op til 360 grader. Anskaffelsen følger Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018, hvoraf et øget behov på 363 stk. fremgår.
Hovedpunkter:
Konti på finansloven 2019, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2019.