Transportministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Bygningsstyrelsen opfører et nybyggeri ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Syddansk Universitet i Odense.
- Projektet skal imødekomme væksten i forsknings- og uddannelsesmiljøet, herunder en stigning på cirka 65 pct. i antallet af studerende inden for robotteknologi fra 2015 til 2020, og knytte instituttet tættere sammen med Det Tekniske Fakultet.
- Nybyggeriet har et areal på 4.500 m² og indeholder værksteder, laboratorier, kontorer, mødelokaler, grupperum og fællesarealer. Bygningen projekteres efter bæredygtighedsordningen DGNB til klasse guld.
- Den økonomiske ramme udgør 141,9 mio. kr. ekskl. moms (2021-priser). Af dette beløb finansieres 100,0 mio. kr. via donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 41,1 mio. kr. af Bygningsstyrelsen via den statslige likviditetsordning mod huslejeopkrævning, og 0,8 mio. kr. af SDU.
- Lejemålet forventes overdraget i maj 2023 med en uopsigelighed på 10 år. Den årlige samlede udgift for SDU anslås til 4,9 mio. kr.