Erhvervsministeriet anmoder om bevilling til en omstillingspulje på 50,0 mio. kr. målrettet minkavlere og følgeerhverv som led i udmøntningen af Aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021.
- Der søges tilslutning til, at der i 2021 tilføres 25,0 mio. kr. til puljen, finansieret fra reserven til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19. De resterende 25,0 mio. kr. afsættes til 2022.
- Midlerne administreres af Erhvervshus Midtjylland og kan anvendes til sparring til erhvervsomlægning, investeringsstøtte til omlægning af produktion samt kompetenceudvikling.
- Der gives hjemmel til forudbetaling af tilskud samt tilsagn om tilskud i fremtidige finansår for at dække likviditetsbehov og flerårige projekter.
- 1,5 mio. kr. af de samlede midler afsættes til administration hos operatoren.
- Ordningen er underlagt forbehold om Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
- Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 24. juni 2021 med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlem.