Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til etableringen af Den Ny Demokratifond som en del af Naboskabsprogrammet, med henblik på at afgive tilsagn om tilskud på 50,0 mio. kr.
- Fonden har til formål at styrke demokratisk organisering af civilsamfundet og fremme mellemfolkelig erfaringsudveksling samt regional netværksdannelse i de østlige naboskabslande: Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
- Initiativet skal supplere eksisterende bilaterale indsatser ved at skabe et fleksibelt program, der kan reagere hurtigt på nye udviklinger, herunder pres fra autokratiske kræfter.
- Arbejdet tager udgangspunkt i fem tematiske indsatsområder: unge, medier, kultur, arbejdsmarked og klima, hvor køn og ligestilling indgår som tværgående hensyn.
- Fonden drives gennem tre spor: styrkelse af langsigtede regionale netværk, 'rapid response'-midler til uventede behov samt nye innovative samarbejdsrelationer mellem danske og lokale organisationer.
- Administreringen overtages af et konsortium af civilsamfundsorganisationer, der udvælges efter opslag. Fonden forventes operativ ultimo 2020.
- Udgiften dækkes af den på finansloven for 2020 opførte bevilling på 160,0 mio. kr. under § 06.32.11. Naboskabsprogram.
- Aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget den 3. december 2020.