Social- og Ældreministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. til at finansiere nødovernatning i Mariakirken, drevet af Folkekirken Vesterbro.
Sagen udmønter en aftale indgået den 15. december 2021 mellem regeringen samt Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Formålet er at give hjemløse med lovligt ophold i Danmark, der ikke har andre muligheder, mulighed for at overnatte i kirken i vintermånederne. Midlerne skal anvendes i perioden fra 16. december 2021 til 31. marts 2022.
Beløbet på 0,7 mio. kr. tilføres bevillingen § 15.11.44. Facilitering af partnerskaber på socialområdet under nyoprettet underkonto "Folkekirken Vesterbro". Udgiften finansieres ved omfordeling af uforbrugte midler fra bevillingen § 15.75.32. Kvindekrisecentre, hvor etableringspuljen ikke er fuldt udnyttet.
Da indsatsen strækker sig ind i næste finansår, anmodes det om, at tilskuddet kan afgives som tilsagn jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.11. Der anmodes desuden om forudbetaling af tilskuddet, da Folkekirken Vesterbro har begrænset likviditet og ikke kan finansiere udgifterne uden forudfinansiering jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 16. december 2021 med flertal, mens Det Konservative Folkepartis medlem stemte imod.
Konti på finansloven 2021, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2021.