Sundhedsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 225,1 mio. kr. i 2022 til bevillingen for lægemidler til behandling af COVID-19 (§ 16.21.37). Midlerne skal sikre et bindende bud på yderligere leverancer af Pfizers lægemiddel Paxlovid via det samlede EU-udbud.
- Baggrunden er Sundhedsministeriets vurdering af den seneste smitteudvikling og Paxlovids høje effekt, der ifølge kliniske forsøg reducerer risikoen for indlæggelse og død med 88 pct.
- Behandlingen retter sig mod patienter med særlig risiko for alvorlig sygdom, såsom ældre og personer med kroniske sygdomme.
- Udgifterne håndteres ved direkte opskrivning af Sundhedsministeriets bevilling uden modgående finansiering. Beløbet udbetales løbende til Amgros svarende til de faktiske leverancer.
- De nærmere vilkår for indkøbene er fortrolige pga. konkurrencemæssige hensyn. Det bemærkes, at det er usikkert, om ønsket om yderligere doser kan imødekommes i EU-udbuddet.
- Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 13. januar 2022. Enhedslistens medlem stemte hverken for eller imod grundet uklarhed omkring prissætning og utilstrækkelige oplysninger om behov og effekt.