Justitsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til, at afledte udgifter i 2022 som følge af gennemførelsen af rigsretssagen mod fhv. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på op til 4,0 mio. kr. afholdes af ministeriets konto § 11.21.21. Strafferetspleje mv., samt at der optages en ny tekstanmærkning herom.
Rigsretssagen blev rejst den 2. februar 2021, og dom afsagde den 13. december 2021. Hovedparten af udgifterne til sagen er afholdt i 2021 og udgør i alt 33,5 mio. kr., fordelt på vederlag til rigsretsmedlemmer, anklagere og forsvarere, merudgifter ved tilkaldelse af pensionerede højesteretsdommere, sekretariatsbistand, vagtopgaver, leje og indretning af lokaler samt øvrige driftsudgifter.
De nye udgifter på op til 4,0 mio. kr. vedrører nedtagning af it-udstyr og møbler, betaling for lejemål for januar 2022 samt mindre udestående rejseomkostninger. Lejemålet var aftalt til og med 31. januar 2022 som dækningsmulighed ved eventuelle udsættelser. Da udgifterne ikke kan bogføres i regnskabsåret 2021, søges bevillingsmæssigt grundlag for afholdelse fra konto § 11.21.21 uden modgående finansiering. Nogle udgifter er allerede midlertidigt bogført på § 11.41.02. Retterne.
Finansudvalget har tiltrådt aktstykket.
Konti på finansloven 2022, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.