Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til kompensation af regioners og kommuners udgifter til indkøb af værnemidler og testindsats i forbindelse med håndteringen af COVID-19.
- Der foreslås en overførsel på 599,9 mio. kr. fra § 11.11.43 (Reserve til værnemidler og test mv.) til § 11.11.44 (Værnemidler og test mv.) under Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
- Der udbetales i alt 1.316,2 mio. kr. som refusion for resterende udgifter i 2021. Beløbet fordeler sig på 199,9 mio. kr. til Region Hovedstaden, 524,0 mio. kr. til Region Midtjylland, 84,0 mio. kr. til Region Nordjylland, 111,3 mio. kr. til Region Syddanmark, 108,7 mio. kr. til Region Sjælland samt 288,3 mio. kr. til Kommunernes Værnemiddelindkøb ved Aarhus Kommune.
- Kompensationen dækker bl.a. indkøb af mundbind, visirer og handsker, lager- og logistikudgifter samt udgifter til antigentest og Testcenter Danmark.
- Finansministeriets tilslutning til dispositionerne foreligger.