Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til Rigspolitiets anskaffelse af nye ANPG-kameraer (automatisk nummerpladegenkendelse) med henblik på at øge politiets muligheder for hurtigt at identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Anskaffelsen er en del af tidligere politiske aftaler, herunder Tryghed- og Sikkerhedspakken, og omfatter etablering af 112 stationære kamera-lokationer samt 105 mobile ANPG-sæt til køretøjer.
De samlede anskaffelsesudgifter estimeres til 98,0 mio. kr. ekskl. renter i perioden 2022-2028, svarende til 107,0 mio. kr. inkl. renter. Dertil kommer løbende driftsomkostninger på 26,1 mio. kr. i samme periode. Udgifterne afholdes af bevillingen på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. Der er indgået en rammeaftale med leverandøren ITS Teknik A/S, og alle kameraer forventes ibrugtaget ultimo 2023. Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 9. juni 2022.
Konti på finansloven 2022, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.