Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til overførsel af 9,5 mio. kr. til indsatser besluttet af forligskredsen bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021. Midlerne frigives som følge af dobbeltfinansiering af forskningsindsatser i aftalen og finansieres fra § 24.11.79. Reserver og budgetregulering.
Aktstykket indeholder desuden anmodning om hjemmel til at afgive tilsagn om tilskud i fremtidige finansår på kontoen for forskning vedrørende ny bedriftsmodel. De resterende 96,0 mio. kr. af de frigivne midler iværksættes under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, mens udmøntning af 20,0 mio. kr. til kommunernes faciliterende indsats forventes forelagt i andet halvår af 2022. Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 9. juni 2022.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.