Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til etablering af en ordning, der gør det muligt for fordrevne ukrainere i Danmark at veksle kontant ukrainsk valuta (hryvnia) til danske kroner. Ordningen følger frivilligt en henstilling fra Rådet for EU-landenes finansministre og løber indtil udgangen af 2022.
- Der søges bevilling til opkøb af kontant ukrainsk valuta på op til 115,0 mio. kr., hvilket svarer til muligheden for ca. 50.000 personer at veksle op til 10.000 UAH hver. Valutaen skal efterfølgende videresælges til Ukraines centralbank.
- Der afsættes 4,0 mio. kr. til dækning af valutakursrisici og modpartsrisiko, samt 0,1 mio. kr. til administration af ordningen i Danmarks Nationalbanken.
- Der optages en tekstanmærkning, der bemyndiger finansministeren til at påtage sig forpligtelser på op til 115,0 mio. kr. i forbindelse med opkøbet.
- Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 9. juni 2022.