Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af udlodningsmidler til kulturelle formål samt ændring af anvendelsesområdet for midler til Huskunstnerordningen.
- Der foreslås bevilget 0,5 mio. kr. fra reserven til senere udmøntning som tilskud til Headspace Danmarks konference i perioden 29. september til 1. oktober 2022. Midlerne skal støtte den kulturelle del af konferencen med fokus på kulturens bidrag til børn og unges mentale sundhed samt sociale mediernes påvirkning af mental trivsel. Tilskuddet administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.
- Der oprettes hjemmel til, at de 11,1 mio. kr. bevilliget til Huskunstnerordningen desuden kan anvendes til evaluering af ordningen samt til konference- og formidlingsindsatser i relation hertil. Formålet er at kvalificere puljen, gøre den relevant for flest mulige aktører og øge kendskabet blandt potentielle ansøgere.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 7. september 2022. Venstres medlemmer tilsluttede sig vedtagelsen, men bemærkede kritik af manglende inddragelse i udvælgelsesprocessen for kulturprojekter.