Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2022 overføres 0,4 mio. kr. fra Transportministeriets pulje til transportområdet til Sundhedsstyrelsen under Sundhedsministeriet.
Midlerne er en udmøntning af Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, hvor forligskredsen (Folketingets partier undtaget Frie Grønne, Enhedslisten og Alternativet) aftalte at afsætte ressourcer til adfærdsregulerende tiltag vedrørende trafiksikkerhed. De 0,4 mio. kr. skal anvendes på en undersøgelse af muligheder for bedre behandlingstilbud til alle spritbilister. Undersøgelsen følger anbefaling 3.6 i Færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan 2021-2030 og har til formål at afdække organisering og rekruttering til eksisterende behandlingsmuligheder samt identificere forbedringspotentiale. Målet er at forebygge spirituskørsel i Danmark, særligt blandt recidivister.
Udgiften finansieres ved en reduktion på 0,4 mio. kr. på § 28.11.17.60 Adfærdsregulerende tiltag vedr. trafiksikkerhed, mens beløbet tilføres § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen under posterne for forebyggelse og andre ordinære driftsomkostninger. Finansministeriet har givet sin tilslutning til dispositionerne. Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 22. september 2022.
Konti på finansloven 2022, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.