Social- og Ældreministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 3,6 mio. kr. til Frivilligrådet for at facilitere det nationale partnerskab om unge uden for job og uddannelse. Bevillingen er en del af rammen afsat i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 og finansieres ud fra den allerede opførte bevilling på § 15.71.12 Nationale partnerskaber om velfærdsudfordringer i finansloven for 2022.
Frivilligrådet udpeges som facilitator for pilotprojektet, der løber frem til og med 2025. Midlerne anvendes til rådets drift, facilitering af tværsektoriel dialog med relevante aktører, forskningsafdækning af eksisterende indsatser samt procesunderstøttelse. Rådet skal desuden igangsætte en indledende vidensdækning, der understøttes af Socialstyrelsen. Ministeriet anmodes om tilladelse til at yde tilskuddene som tilsagn og med forudbetaling, da Frivilligrådet har begrænset likviditet. Sagen blev afgjort og tiltrådt af Finansudvalget den 22. september 2022.
Konti på finansloven 2022, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.