Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en tillægsbevilling på i alt 6,7 mio. kr. i 2022 med henblik på at igangsætte det forberedende analysearbejde vedrørende udvikling af et robust og prognosebaseret varslingsystem for oversvømmelser i Danmark.
Bevillingen fordeler sig på følgende myndigheder:
Udgiften finansieres af midler fra regeringsreserven. Systemets formål er at ruste Danmark til klimaforandringerne, som forventes at medføre hyppigere og mere ekstreme oversvømmelser. Et prognosebaseret system vil gøre det muligt for DMI fra medio 2025 at levere automatiserede varsler op til fem dage før akutte oversvømmelser og opgradere disse til konkrete varsler op til 72 timer før hændelsen. Dette skal give beredskaberne bedre tid til at planlægge indsatsen og mindske risikoen for tab af menneskeliv og værdier. Det nuværende manuelle varslingsystem vurderes ikke at være en holdbar langsigtet løsning, da det er tidskrævende og mindre præcist. Der er afsat reserve på finansloven for 2023 til selve udviklingen og etableringen af systemet i perioden 2023-2026.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.