Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til anvendelse af op til 416,3 mio. kr. i perioden 2019-2024 til tredje fase af moderniseringsplanen på etablissementsområdet. Aktstykket, der oprindeligt var fortroligt, men hvor fortroligheden er ophævet ved skrivelse af 8. november 2021, omhandler opførelse og modernisering af materiel- og mandskabsfaciliteter på en række af Hærens kaserner for at understøtte overgangen til en professionel hær med højteknologisk udrustning.
Initiativet er en del af Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forsvarsområdet 2018-2023 fra januar 2018, som indførte en ekstra fase i moderniseringsplanen ud over de oprindeligt planlagte tre faser. Den samlede moderneeringsplan er dermed opjusteret til ca. 1,9 mia. kr., og gennemførelsen forventes nu først afsluttet i 2028.
Tredje fase omfatter følgende projekter på seks lokaliteter:
Udgifterne afholdes under bevillingen for bygge- og anlægsarbejder. Projektet indebærer årlige øgede driftsudgifter på ca. 12,1 mio. kr., når alle projekter er gennemført, hvilket skal finansieres inden for Forsvarsministeriets eksisterende ramme for etablissementsdrift. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 25. april 2019.
Konti på finansloven 2019, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2019.