Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på 100,0 mio. kr. til Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA) i finansåret 2021. Midlerne afholdes af bevillingen under naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande.
- SEFA blev etableret i 2012 af Danmark og Den Afrikanske Udviklingsbank med henblik på at øge produktionen af vedvarende energi i Afrika. Fonden er nu en multidonor trust fond med bidrag fra flere lande.
- Anden fase af fonden (SEFA2) trådte i kraft den 1. januar 2020 og fokuserer på vedvarende energiprojekter, decentrale mini-elnet samt energieffektivitet. Målet er adgang til bæredygtig energi for alle i Afrika og forebyggelse af drivhusgasudledninger.
- Det samlede danske tilsagn til SEFA2 udgør herefter 400,0 mio. kr., hvoraf tidligere tilsagn på 235,0 mio. kr. og 65,0 mio. kr. er forelagt Finansudvalget.
- Tilskuddet forventes udbetalt i perioden 2021-2024 og understøtter Verdensmål 7, 13 og 17.
- Der peges på risici knyttet til usikkerhed omkring lovgivning, politisk ustabilitet i skrøbelige stater samt forsinkelser pga. globale forsyningskæder.