Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at kulturministeren ved tekstanmærkning bemyndiges til at fastsætte regler for vilkår for tilskud mv. for COVID-19-ordningen vedrørende særligt nødlidende kulturinstitutioner med faste attraktioner.
- En pulje på 10,0 mio. kr. til ordningen blev etableret i 2021 på baggrund af en aftale fra december 2020 mellem S-regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet.
- Tekstanmærkningen, der giver hjemmel til ministerens regelgivning, blev ved en fejl ikke optaget på finansloven for 2022. Der har derfor ikke været materiel hjemmel til sagsbehandling eller afgørelser i 2022.
- For at kunne behandle indsendte afrapporteringer, opkræve eventuel tilbagebetaling og foretage kontrol med henblik på afslutning af ordningen, søges der optaget en ny tekstanmærkning (nr. 247) på forslag til tillægsbevillingslov for 2023 under § 21.11.68.
- Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
- Sagen er tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2023.