Social- og Ældreministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. til støtte for frivillige organisationers uddeling af julehjælp til udsatte familier i 2022.
- Foranstaltningen er vedtaget som led i en politisk aftale indgået den 28. september 2022 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.
- Tilskuddet er begrundet med stigende priser og forventet øget efterspørgsel efter julehjælp. Midlerne supplerer de allerede eksisterende 5,0 mio. kr. årligt afsat til ansøgningspuljen, således at det samlede beløb for 2022 udgør 15,0 mio. kr.
- Puljen forventes udmøntet i oktober 2022.
- Udgiften finansieres gennem omprioritering af midler fra andre bevillinger: 2,0 mio. kr. fra puljen til styrkelse af forebyggende indsats for psykisk sårbare unge og 8,0 mio. kr. fra Den Fælles Tolkeløsning, hvor der forventes et mindreforbrug.