Forsvarsministeriet anmodede om Finansudvalgets tilslutning til donation af kemikaliedetektorer, radiotransmittere samt feltrationer og førstehjælpsforbindinger til Ukraine som følge af den sikkerhedspolitiske situation i landet. Aktstykket var oprindeligt fortroligt, men fortroligheden blev ophævet ved ministerens skrivelse af 18. september 2023.
Donationen medførte samlet merudgifter på op til 6,8 mio. kr. i 2022 til genanskaffelser, transport og logistik. Udgifterne afholdes af bevillingen på § 12.13.02. Materieldrift. Forsvarsministeriet anmodede endvidere om hjemmel til at oppebære indtægter på samme bevilling vedrørende eventuel refusion fra EU eller Udenrigsministeriet. Det afsøges, hvorvidt dele af udgifterne kan refunderes via Den Europæiske Fredsfacilitet, samt hvorvidt de kan opgøres som udviklingsbistand jf. OECD DAC-regulativet, dog bemærkes det, at materiel til militært formål ikke kan rapporteres som udviklingsbistand.
Det konkrete materiel omfatter:
Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen vurderede, at donationen kunne gennemføres uden nævneværdige konsekvenser for Forsvarets operative enheder og det nationale beredskab, forudsat at der iværksættes genanskaffelse. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 10. marts 2022.
Konti på finansloven 2022, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2022.