Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en tekstanmærkning, der bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for forsøgsordningen på § 21.23.58 vedrørende refusion og godtgørelse i forbindelse med køb af forestillinger af børne- og ungdomsteater.
- Bevillingen er afsat som en forsøgsordning i perioden 2021-2024 baseret på en aftale fra juni 2021 mellem S-regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Formålet er at øge antallet af børn og unge, der oplever scenekunst, gennem refusion på 50 % af ikke-kommunale institutioners indkøb.
- Da afløbet har været mindre end forventet i de foregående år, foreslås det at omlægge ordningen fra 2024, så producenter af scenekunst også kan søge tilskud på 50 % af listeprisen. Herved kan både indkøbere og producenter modtage støtte, dog maksimalt 50 % pr. opførelse.
- Der etableres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte vilkår for kriterier, ansøgning, tilsyn samt krav om digital kommunikation og brug af specifikke it-systemer. Forslaget medfører ikke nye udgifter i finansåret 2024.