Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at staten og kommuner kan stifte og deltage i et interessentskab for afholdelse af VM i landevejscykling i 2029 i Danmark. Sagen vedrører det tidligere fortrolige aktstykke U af 18. januar 2024, hvoraf fortroligheden er ophævet efter budafgivelse til Den Internationale Cykelunion (UCI).
- Staten bidrager med 70,0 mio. kr. i perioden 2027 - 2029 fra bevillingen på § 08.34.01 Markedsføring af Danmark (Reservationsbev.). Bidraget afholdes inden for Erhvervsministeriets eksisterende rammer.
- Den samlede finansiering udgør 140 mio. kr. fordelt som følger: Staten 70,0 mio. kr., kommuner 46,0 mio. kr., Sport Event Denmark 15,0 mio. kr. samt forventede sponsorindtægter på 9,0 mio. kr.
- Interessentskabet består af Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Roskilde Kommune, Helsingør Kommune og Sport Event Denmark. Dansk Cykle Union (DCU) overvejer deltagelse med et indskud på 0,5 mio. kr.
- Ejerandele fordeler sig efter kapitalindskud: Staten (Erhvervs- og Kulturministeriet) 53,4 pct., København 19,1 pct., Aarhus 11,5 pct., Sport Event Denmark 11,5 pct., Roskilde 2,3 pct. og Helsingør 2,3 pct.
- Interessenterne hæfter direkte, solidarisk og ubegrænset over for tredjemand. Internt hæftes der efter ejerandelen. Væsentlige beslutninger kræver enighed.
- Interessentskabet omfattes af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og revideres af Rigsrevisionen jf. rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 4.