Miljøministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til dispositioner på i alt 71,0 mio. kr. i 2024 med henblik på gennemførsel af initiativer fastlagt i Aftale om akutpakke til forbedring af vandmiljøet af maj 2024.
Midlerne målrettes hotspots med tilbagevendende iltsvind og stor kvælstofbelastning og anvendes til opkøb af arealer, anlæg samt tiltag på arealer, der ikke kan dækkes af eksisterende tilskudsordninger. Udgifterne finansieres af den på finansloven for 2024 afsatte reserve til akutpakken. Det anmodes desuden om, at udgifter til jordfordeling fra Landbrugsstyrelsen samt anlægsløn mv. for Naturstyrelsen og de berørte kommuner kan afholdes inden for rådighedspuljerne, herunder administrative udgifter på op til 7 pct. af bevillingen. Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 29. august 2024.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2024.