Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en omprioritering af midler i 2023, hvor der tilføres 123,5 mio. kr. til henholdsvis Drikkevandsfonden og Klimaskovfonden. Omprioriteringen er en del af aftalen om finansloven for 2024 og finansieres ved en nedskrivning af puljen til energibesparelser i bygninger.
- Der tilføres 23,5 mio. kr. til Drikkevandsfonden under § 23.22.14. Midlerne fordelt på 22,7 mio. kr. til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse og 0,8 mio. kr. til sløjfning af ubenyttede boringer. Formålet er at kunne imødekomme alle støtteberettigede ansøgninger fra 2023-ansøgningsrunden.
- Der tilføres 100,0 mio. kr. til Den Danske Klimaskovfond under § 23.52.02. Fonden fremmer omkostningseffektiv skovrejsning, etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder for at bidrage til klimaneutralitet og reduktion af drivhusgas- og kvælstofudledninger. Det gives adgang til at yde tilsagn om tilskud i fremtidige finansår, så beløbet kan udmøntes i 2023.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nedskrivningen af energibesparelsespuljen ikke vil medføre afvisning af ansøgninger, da de aktive ordninger lukker for 2023-ansøgninger den 1. december 2023.
Finansudvalget har tiltrådt aktstykket.