Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en forudbetaling på 12,0 mio. kr. i 2024 til leje af lokaler i Bella Center Copenhagen til afholdelse af et topmøde i European Political Community (EPC) i efteråret 2025 under Danmarks EU-formandskab.
- EPC-topmødet forventes at være det største enkeltstående arrangement under formandskabet med deltagelse af op mod 47 stats- og regeringschefer samt ca. 1.200 pressefolk.
- Kontrakten med Bella Center Copenhagen er indgået ved direkte tildeling efter markedsafdækning og juridisk bistand fra Kammeradvokaten, idet centeret har krævet forudbetaling for reservation af lokaler, udstyr og projektledelse.
- Forudbetalingen sker i fire rater, hvoraf de to første på samlet 12,0 mio. kr. falder i 2024. Udgifterne udgiftsføres i 2025, når ydelsen leveres, og håndteres på finansloven for 2025. Den samlede kontraktværdi anslås til 40,0 mio. kr.
- Aftalen indeholder klausuler om annulleringsgebyrer, der stiger fra 12,0 mio. kr. til 19,0 mio. kr., afhængigt af hvornår aftalen opsiges, herudover dækkes direkte omkostninger ved sen annullering.
- Aktstykket er tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 10. oktober 2024.