Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 3,5 mio. kr. til § 17.23.32. Hædersgaver med henblik på at udbetale en ekstraordinær hædersgave på 10.000 kr. til modtagerne af hædersgave i anledning af 80-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945.
- Den ekstraordinære hædersgave udbetales til personer, der modtager hædersgaver i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre m.v., og har siden 2013 udgjort 10.000 kr.
- Merudgiften på 3,5 mio. kr. i 2025 finansieres af midler på § 17.46.41. Uddannelsesløft.
- Aktstykket erstatter det tidligere aktstykke 206, som er taget tilbage på grund af en fejl i det oplyste udgiftsbeløb.
- Finansudvalget har i et spørgsmål til aktstykket bedt ministeren oplyse, om hun vil være villig til at øge hædersgaven til 20.000 kr. Ministeren svarer, at regeringen ikke aktuelt har planer om at ændre størrelsen på den ekstraordinære hædersgave.
- Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 30. april 2025.