Transportministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Øresundsbro Konsortiet I/S ved fremtidig refinansiering af lån med statsgarantier fra Danmark og Sverige betaler en provision til den danske stat, så de samlede renteomkostninger bliver markedsmæssige.
- Provisionen svarer til forskellen mellem renten på et statsgaranteret lån og et lån uden statsgaranti.
- Forventet provenu i 2025 udgør 0,7 mio. kr., som optages på § 28.11.66 Aktieudbytte mv.
- Der anmodes samtidig om tilslutning til en ny tekstanmærkning, der giver transportministeren hjemmel til at opkræve provisionen, når selskabet optager statsgaranterede lån.
- Baggrunden er en afgørelse fra Europa-Kommissionen af 13. februar 2024 i en statsstøttesag om Øresundsbro Konsortiet, hvor Danmark og Sverige forpligtede sig til, at selskabet fremadrettet skal finansieres på markedsvilkår.
- Den danske og svenske stat modtager hver 50 pct. af provisionen.
- Aktstykket erstatter det tilbagetagne aktstykke nr. 214.