Taget tilbage og erstattet af aktstykke 339.
Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 377,0 mio. kr. i perioden 2023-2025 til anskaffelse af otte raketkastersystemer af typen PULS for at fastholde Hærens ildstøttekapacitet.
Anskaffelsen sker som en følge af beslutningen om at donere samtlige 19 artillerisystemer af typen CAESAR til Ukraine. De nye systemer består af affyringsenheder monteret på lastvogne med tilhørende ammunitionslastvogne, kommandostationsvogne og forskellige ammunitionstyper. Anskaffelsen skal sikre ildstøttekapacitet til bekæmpelse af mål på lange afstande for blandt andet 1. Brigade og Multinational Division North.
De samlede forventede omkostninger ved anskaffelsen udgør 1.042,7 mio. kr. for perioden 2023-2032, heraf:
Udgifterne i 2023 afholdes inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske rammer på § 12.13.04 Materielanskaffelser, mens udgifterne fra 2024 og frem afholdes inden for rammerne af et kommende forsvarsforlig. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der skal pålægges krav om industrisamarbejde på 25 pct. Alle otte systemer forventes leveret inden 2. kvartal 2024, og uddannelsen kan påbegyndes i 1. kvartal 2023.
Aktstykket var oprindeligt kommercielt fortroligt, men fortroligheden er ophævet den 1. september 2025. Det foreliggende aktstykke erstatter tidligere frigivne versioner, da der var tale om tekniske fejl i de oprindelige dokumenter.
Konti på finansloven 2023, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2023.