Ministeriet for Grøn Trepart anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 2,8 mio. kr. i 2025 til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) til supplerende finansiering af en budgetanalyse af styrelsen.
- Budgetanalysen gennemføres med ekstern konsulentbistand og har en samlet pris på 5,6 mio. kr. De resterende 2,8 mio. kr. finansieres af SGAV's egen driftsbevilling.
- Analysen skal sikre, at SGAV kan imødekomme den faldende bevillingsprofil for 2025-2028, som er lagt til grund i aftalens økonomi og på finansloven for 2025.
- Analysen skal desuden sikre, at styrelsen har de rette forudsætninger - herunder inden for økonomistyring - til at løfte indsatserne i trepartsaftalen (Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, november 2024).
- De 2,8 mio. kr. finansieres fra regeringsreserven (§ 35.11.19.).