Erhvervsministeriet anmodede Finansudvalget om tilslutning til at tilføre 2,5 mio. kr. fra regeringsreserven til konsulentbistand til en kortlægning af erhvervslivets byrder forbundet med tilsyn og regler.
- Kortlægningen skulle give et samlet billede af byrderne som følge af myndighedernes tilsyn og bagvedliggende regler.
- Der blev indkøbt bistand fra eksterne konsulenter. Den samlede pris for analysen var 2,5 mio. kr. ekskl. moms i 2024.
- På et spørgsmål fra Alternativet om, hvorfor analysen ikke blev udført af ministeriets eget embedsværk, svarede erhvervsministeren, at det ikke havde været muligt at gennemføre kortlægningen inden for den ønskede tidsperiode uden konsulentbistand.
- Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 12. december 2024. Alternativets medlem stemte imod.