Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Det Kongelige Teater kan afholde lønudgifter til projektstyring, projekt- og designledelse samt sekretariatsbetjening i forbindelse med etableringen af Børneuniverset.
- Etableringen af Børneuniverset i Stærekassen er fuldt finansieret af Realdania. Der er afsat 89,1 mio. kr. på anlægsbevillingen for 2025.
- Det Kongelige Teater har siden 2022 afholdt lønudgifter til projektet, men der var ikke tilvejebragt den fornødne hjemmel på finansloven til at afholde lønudgifter af anlægsbevillingen. Fejlen beklages.
- Med aktstykket gives hjemmel til at afholde lønudgifter i 2025 (anslået ca. 1,4 mio. kr.), og hjemlen søges indarbejdet på kommende bevillingslove.
- Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 9. oktober 2025 og udtrykte utilfredshed med, at udgifterne var afholdt uden hjemmel, og forventede tiltag mod gentagelse.
- Kulturministeren har efterfølgende indskærpet over for ministeriets statsinstitutioner at sikre de nødvendige hjemler. Det Kongelige Teater har iværksat tiltag som uddannelse i budget- og bevillingsregler, 4-øjne-princip i budgetafdelingen og forelæggelse af nye bevillingstyper for direktionen.