Social- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at udmønte 63,5 mio. kr. i 2026 til initiativer under værdighedsreformen, finansieret af reserven til en ny og værdig socialpolitik på finansloven for 2026.
- 21,0 mio. kr. til driftsstøtte til organisationer vedrørende udsatte voksne: 15,0 mio. kr. til udbredelse af mobile væresteder via KFUM's Social Drive Out og 6,0 mio. kr. til styrket gældsrådgivning.
- 30,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til kommuner til etablering af nye stofindtagelsesrum eller kapacitetsforøgelse af eksisterende - kommunerne medfinansierer mindst svarende til tilskuddet.
- 6,5 mio. kr. til informations- og rådgivningsindsats om abstinensbehandling: 1,0 mio. kr. til det nationale kompetencecenter for substitutions- og abstinensbehandling og 5,5 mio. kr. til en national, døgnåben rådgivning om rus- og lægemiddelabstinenser på Bispebjerg Hospital.
- 6,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til civilsamfundsorganisationer til indkøb og udlevering af sterilt injektionsudstyr, med mulighed for flerårige tilsagn og forudbetaling.
Endvidere anmodes der om, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministrationen på de to nye konti under § 16 (abstinensbehandling og sterilt injektionsudstyr).