Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at genanvende 5,0 mio. kr. i ikke-disponerede udlodningsmidler, som tidligere er bevilget til andre kulturelle formål, men ikke anvendt. Midlerne skal gives som tilskud til Dansk Tegneserieråd til opstart af Tegneseriens Hus.
- De 5,0 mio. kr. stammer fra tilbageløb og bortfald af tidligere bevilgede tilskud. Genanvendelsen sker som led i Litteraturhandlingsplanen 2026-2029.
- Dansk Tegneserieråd er en interesseorganisation, der arbejder for at fremme dansk tegneseriekunst og udbrede viden om tegneserier.
- Tegneseriens Hus skal være videnscenter for tegneserie- og illustratorkunst med særligt fokus på at skabe læseglæde blandt børn og unge.
- Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2026 og 2,0 mio. kr. i 2027. Det er en forudsætning, at støttemodtager arbejder for, at Tegneseriens Hus kan drives uden statslig driftsstøtte herefter.
- Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 5. marts 2026 med undtagelse af Liberal Alliances medlem, der stemte imod.