Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansåret 2026 afgives tilsagn om tilskud på op til 65,0 mio. kr. til Den Nordiske Udviklingsfond (NDF). Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24. september 2026.
- Tilsagnet er en del af den nordiske aftale fra oktober 2020, hvor Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige enige om at genopfylde NDF med 350,0 mio. euro (ca. 2,6 mia. kr.) over perioden 2021 - 2030. Danmarks andel udgør 21,8 pct. svarende til ca. 570,0 mio. kr., fordelt med årlige bidrag på ca. 49,0 mio. kr. (2021 - 2025) og ca. 65,0 mio. kr. (2026 - 2030). I perioden 2021 - 2025 er der allerede afgivet tilsagn på 244,0 mio. kr.
- NDF's strategi frem mod 2030 har fokus på at understøtte innovative klimafinansieringsmodeller, grøn energiomstilling og klimatilpasning i udviklingslandene. Størstedelen af fondens midler er målrettet de mindst udviklede lande og skrøbelige stater, og mindst 60,0 pct. skal gå til Afrika.
- NDF forventer i 2026 et samlet budget på 68,8 mio. euro (ca. 513,0 mio. kr.), finansieret gennem nye indbetalinger på 31,4 mio. euro og tilbagebetalinger fra tidligere lån på 37,4 mio. euro.
- Fonden investerer gennem partnerskaber med klimafinansieringsfaciliteter, multilaterale udviklingsbanker og FN-organisationer. Mindst halvdelen af ressourcerne gives som gavebistand, resten som lån og investeringer.
- Udgiften afholdes under finanslovens § 06.37.03 (Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde) og regnskabsføres under § 06.37.03.13. Sagen forelægges Finansudvalget, da udgiften overstiger 47,0 mio. kr. jf. bevillingsbestemmelsen BV 2.2.7 under § 6.3 (Bistand til udviklingslandene).
- Danmarks andel opgøres i Special Drawing Rights (IMF), hvorfor der er indlagt en margin i tilsagnet til afdækning af eventuel kursdifference til DKK.
Liberal Alliance stemte imod aktstykket med den begrundelse, at fondens selvstændige administration i Helsinki ikke leverer tilstrækkelig merværdi i forhold til administrationsomkostningerne, og at strategiens fokus på nordisk synlighed bør afløses af en prioritering baseret på effekt i udviklingslandene.
