Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 8,7 mio. kr. i 2025 til Fødevarestyrelsen til behandling af erstatningssager for minkavlere uden produktion i 2020 og udlejningsvirksomheder.
- Ca. 410 erstatningssager overføres fra Minksekretariatet i Trafikstyrelsen til Fødevarestyrelsen for at fremskynde sagsbehandlingen. De resterende ca. 20 sager fortsætter i erstatnings- og taksationskommissionerne med henblik på praksisfastsættelse.
- Fødevarestyrelsens afgørelser skal baseres på kommissionernes praksis.
- Merudgiften i 2025 på 8,7 mio. kr. finansieres ved en tilsvarende reduktion på Erstatningskommissionernes bevilling. Samlet merudgift i 2025-2026 forventes at være 52,6 mio. kr.
- Midlerne i 2025 går til sagkyndig bistand til taksering af aktiver (6,2 mio. kr.), eksternt revisionsfirma (1,5 mio. kr.) og bistand fra vurderingsfirmaer (1,0 mio. kr.).
- Færdiggørelsen af sagsbehandlingen forventes fremrykket fra 3. kvartal 2027 til udgangen af 2026. Erstatningsniveauet ændres ikke.
- Aktstykket er tiltrådt af et flertal i Finansudvalget (undtaget Enhedslistens medlem, der stemte imod). Dansk Folkeparti stemte hverken for eller imod.